ShareWare eller ej
?!BBS'er og
FidoNetInter-Net
mailEn BOFH's
bekendelserOm registrering fra
DanmarkTips for ShareWare begyndere
Hm ... starten på et helt dugfrisk nummer, det første rigtige grafiske SWB fra ende til enden, og ingen mangel på programmer, hvad enten det drejer sig om Dos, OS/2, Win31 eller Win95 ... i hvert fald sammenlignet med hvad det er muligt at anmelde eller blot omtale selv i kortest mulige format.
Eneste skyer på himlen er: - det lidt svævende HTML format, hvor jeg havde besvær med at få de forskellige browsere, der blev brugt til de to testkapitler, til at præsentere disse ens ... det lykkedes dog ikke trods det, at der ikke blev brugt de store finesser. Jeg formoder, at grunden kun kan skyldes, at browserne IKKE følger HTML3.0 formatet fuldt ud - heller ikke de, som siger, at de gør det! - og det er lidt kedeligt. Det er faktisk et stærkt træk udviklingsmæssigt, at autorerne hele tiden finder på nye forbedringer, men kravet burde samtidig være en 100% overholdelse af den gamle vedtagne standard. Hvis det viser sig at være så generelt som oplevet, vil vi vende tilbage til den vedtagne HTML3.0 standard og arbejde ud fra den ...
- det andet er selvfølgelig den manglende kompabilitet mellem Windows95 og OS/2, hvor i hvert fald MicroSoft (der har fat i den lange ende) ikke har travlt med på nogen måde at gøre det lettere eller i det taget gøre opmærksom på, at det kan lade sig gøre at køre OS/2 og Win95 på samme maskine! Kommer de to systemer ikke hinanden nærmere med udgivelsen af Merlin, får jeg nok en række følgesvende, der med beklagelse godt ved, at Muldvarpen er et bedre OS, men er tvunget til at følge programmerne, hvoraf der udgives langt flere til Dos7/Win95 end til OS/2 :-(
Tilbage til start på dette
kapitel
Tilbage til index-kapitlet
ShareWaren's evige forbandelse - begrænsninger - vil altid
regelmæssigt blive taget op, for ligesom det er er åbent
spørgsmål for autorerne, om det skal være totalt
ubegrænsede
programmer, som udgives, eller om der skal være så kraftige
begrænsinger, at det ikke er til at skelne fra kommercielle demoer
eller om det skal være være noget midt imellem, gælder
også for brugerne, som på den anden side helst
vil have de komplet ubegrænsede programmer,
men dog tåler
en vis begrænsning af størrelse og funktioner.
SWB's holdning er, at der SKAL være forskel på shareware og de såkaldt 'spilbare' demoer, hvad enten det drejer sig om demoer af kommercielle spil eller normale kommercielle nytteprogrammere. Her ligger den typiske begrænsning på, at funktionstiden oftest er begrænset til 30 dages brug, men programfunktionerne oftest er ubegrænsede.
Da sharewaren efter gammel tradition netop har 30 dages prøvetid som standard og ingen garanti herudover, kan det blive et af de punkter, der må justeres på, hvis denne programtype skal fastholde sin position og troværdighed. En del af de begrænsende autorer har nemlig valgt specielt dette punkt at stramme ved at afkorte programmerne funktionstid til 90 dage, 60 dage eller 30 dage ... hvorefter programmet udånder og ikke kan kaldes til live igen. Fordelen for autor og brugeren er den samme som ved de kommercielle demoer, nemlig at funktionerne sjældent er begrænset.
Ulempen for mig og SWB er blot, at jeg ikke længere kan skelne mellem sharewaren og de kommercielle demoer, hvis jeg anerkender programmer med denne begrænsningsform som gyldige SW-programmer, så det gør jeg IKKE!
Jeg har ikke noget imod at omtale kommercielle programmer eller kommercielle demoer, hvis jeg modtager anmeldereksemplarer, selvom SWB's primære mål er shareware, freeware og publicdomain programmerne - men hvis 'shareware' programmører ønsker programmer med sådanne tidsbegrænsninger omtalt, bør det meldes klart ud på forhånd, allerede inden brugeren installerer eller starter programmet!
Ønsker en autor ikke at gribe til den demolignende begrænsning med udløbstid, er der nu andre muligheder. Den oftest benyttede er at spærre een aller flere af programmets funktioner, og det kan være faktisk alt lige fra hovedfunktioner som gem eller print ned til betydningsløse funktioner, som kun de mest avancerede brugere kan finde på at benytte en sjælden gang.
Igen har sharewaren et problem med afgrænsning i forhold til de kommercielle demoer (både spil og nytteprogrammer), hvor jeg ligesom ovenfor må kræve større funktionalitet af et shareware program end en spilbar demo.
Her stiller jeg det krav, at ingen hovedfunktioner må være spærret, hvis programmet skal klassificeres som shareware. Jeg har dog ikke noget imod at kalde en stærkere begrænset program for shareware, men autor må så finde sig i, at jeg automatisk tilføjer 'begrænset' ved omtalen heraf og dermed omtaler programmet som: ShareWare (begrænset)
Det vil stadig være sympatisk, hvis autor gider være ærlig og informere om den begrænsede status, FØR brugeren downloader eller installerer programmet, for jeg opfatter den forsinkede information, der er åh så moderne, for direkte misinformation af brugerne og forsøg på at få dem til at hente/teste programmerne i den tro, at det drejer sig om shareware ...
Funktionsbegrænsning virker dog ofte som en boomerang! Da det oftest er de vigtigste og avancerede funktioner, som skal 'sælge' et sharewareprogram , og det er disse funktioner, autorer begrænser, er der mange som efter skuffet konstatering af, at det slet ikke lader sig gøre at teste programmet fuldt ud simplethen bare afskriver det som crippleware/demo ... og som modreaktion ofte kasserer det totalt for fremtidig brug!
En ofte mere ubemærket begrænsningsform, hvor der kan være stor forskel på shareware versionen og den registrerede version, man får i hånden efter betaling af gebyret, er hvor autor fx. udgiver to forskellige programmer!
En shareware udgave, som følgelig slet ikke er shareware, men blot en mindre udgave af det komplette program. Det kan også gøres ved at tilføje ekstra biblioteker, mere grafik, nye funktioner o.s.v. Og som tidligere kan dette osse gøres mere eller mindre kamoufleret, som om 'sw-versionen' faktisk er programmet.
Her er SWB's holdning igen, at hvis der er væsentlig forskel - dvs at de manglende programdele indeholder hovedfunktioner, så benyttes samme beskrivelse som ovenfor med ShareWare (begrænset) til at markere, at der ikke er tale om et komplet ubegrænset sharewareprogram.
En sidste begrænsingsform er NagWare, hvor programmet i det ideelle tilfælde ikke på nogen måde er begrænset, men hvor programmøren har indbygget forskellige funktioner, der skal irritere brugeren så meget, at han hurtigt enten bliver træt af programmet og opgive at bruge det eller også registrere programmet for at blive fri for irritationsmomenter. Det kan fx. være en lang tvungen start/slut-pause, tvungne pauser før brug af bestemte funktioner, tryk på bestemte taster op til indtastning af hele sætninger før man får lov at fortsætte i programmet. Det kan være varieret med accelleration dvs. at ved brug af programmet gøres pauser længere og længere, jo længere programmet bruges.
Ligesom med funktionsbegrænsningerne er dette en mere sjældent brugt begrænsning, da en del brugere faktisk får direkte aversion mod et program netop pga dette drilleri. Jeg kan fx. huske et program, som allerede fra første fløjt startede med en 60 sekunder lang startpause, hvor der blev vist fire-fem forskellige skærme, som skulle læses igennem og hvor der skulle trykkes på en bestemt tast for at at gå videre til næste skærm. Da tasterne blev varieret ved hver start, lod det sig ikke gøre at automatisere svarene. Specielt trættende var det som anmelder at køre ud og ind de 8-10 gange, programmet skulle køres, for at få alle detaljer på plads for anmeldelse. Det ville jeg ikke acceptere i dag.
SWB's holdning er her, at den korte meddelelse ved start og slut accepteres, ellers påføres ShareWare (begrænset) som ved de andre former for begrænsning.
Denne smøre er (som sædvanligt) affødt af et program, som har overskredet min ømskindede tolerencetærskel for, hvad jeg kan acceptere fra et shareware program. Her var det Steve Moraff's (MoraffWare) ellers flotte grafikspil som Yatzy-spillet CyberDice og Tetris-spillet CyberTris, der trykkede på udløseren, da Moraff har indbygget nogle ret irriterende nagware elementer. For det er først et stykke tid efter programmets afslutning, at han blænder et tvungen fullscreen billede ind ... som regel kan man nøjes med at trykke på trykke på ok, men der er varieret, så der nogle gange skal klikkes på 7-8 forskellige listbokse, før man får lov at arbejde videre igen. Hvis han ikke havde holdt sig lidt i skindet ved kun at kræve det engang imellem, ville jeg simpelt hen klassificere spillene som demoer. Og at han betegner sine spil som ubegrænsede, er ikke korrekt, da der ind imelliem også optræder spærrede funktioner og som fast punkt er den udskiftelige grafik kun sjældent med i 'shareware' versionen.
Det kan næsten lyde, som om det er umuligt for et program at blive accepteret af SWB som ægte shareware. Det er dog langtfra tilfældet, og der er en lang række klassikere og nytilkomne, der kan opfylde bladets krav og samtidig leve videre under stadig udvikling for og registrering af nye brugere. Det gælder fx. danske programmer som Rekon, PCXdump, DataShow mm eller velkendte klassikere som Shez, TheDraw, PkZip, RAR, Dos Command Center, HardDisk Menu IV, F-Prot, TBAV-serien, McAfee-serien osv.
Men at den oprindelige sharewaretanke ikke er helt død, ses dog tydeligt af, at nyudgivne shareware programmer stadig spænder over hele spektret af begrænsninger lige fra de totalt ubegrænsede, som blot har en minimal start/slut-info om programstatus og registerering over stærkere begrænsede programmer op til de demolignende. Heldigvis!
-nbTilbage til start på dette
kapitelTilbage til index-kapitlet
Bulletin Board Systemerne organiseret i det verdensomspændende FidoNet har det svært for tiden pga den massive reklamekampagne for InterNettet, der på hjernevaskagtig maner støttes kritikløst (eller med totalt misforstået kritik) af alle medier (edb fagtidskrifter, aviser, TV) og endda også officielle politiske figurer/partier ??
Det har jeg sådan set ikke noget imod, men ... de samme medier/personer har aldrig nogensinde udvist samme velvilje overfor FidoNettet, der stadig er det største netværk organiseret på amatørbasis og indtil for blot et par år siden vel totalt var på størrelse (brugere/noder) med det dengang eksisterende InterNet og vel at mærke med ligeså gode eller bedre faciliteter for de private brugere ...
... det var vel kun en ene side af sagen, som gik i fisk for Fido. Der er også et par andre vinkler, som tilsammen medvirkede til InterNettets totale dominans idag (i hvert fald omtalemæssigt).
Een af disse er den grafisk brugerflade under Windows! Her har der været forsøg på at indføre ditto på Fido-basis, men særlig helhjertet blev det aldrig og grundet nettets - ikke anarkistiske, men individuelle struktur - blev der for længe holdt fast ved gode gamle og velfungerende tekstmode programmer. Og det gik godt, indtil hjemme-PC udviklingen tog fart på for alvor omkring 93-94 med masser af nye og forholdsvist ukyndige brugere, der af Windows brugerfladen blev opdraget til ikke at lære noget om det bagvedliggende!
Desværre har adgangen til bbs'erne kun været rimelig nem, når det drejede sig om 'on-line' brugere; men når det drejer sig om brugerne med udvidede rettigheder/funktioner som automatisk adgang til post/konferencer (points) eller endda det selv at være sysop (oprette sit eget bbs) har tingene aldrig været ukompliceret og udviklerne har ikke sat noget ind for at følge med tiden udviklingsmæssigt :-(
Pengemæssigt har Fido-brugerne både fordele og ulemper. Grundlæggende er adgangen til alle bbs'er gratis, men nogle henter dog programmer hjem fra hele verden i større målestok, har masser af brugere og skal derfor have meget udstyr som bl.a. ekstra store harddiske til lagring af programmer, post og konferencer samt modems og telefonlinjer for at give brugerne adgang uden for lange ventetider. Og derfor kan man godt være ude for, at der bedes om brugerbetaling i størrelsesordenen 100-300 dkr/år. Til gengæld får disse registrerede brugere ekstra rettigheder i form af mere online tid og større download af programmer. Men det er hver enkelt sysop, som bestemmer, og det kan også være helt gratis. Bruger man flere bbs'er (hvilket er tilladt, og der er mange hundrede at vælge mellem selv indenfor Danmarks grænser), er der een påkrævet udgift, nemlig 'samtale' afgiften på telefonlinjen.
Og alt efter hvor stor afstand der fysisk er til bss'et, kan det både være lokaltakst, regionaltakt, landstakst eller endda udenrigstakst! fordi man direkte via telefonlinjen er forbundet med bbs'et! Mens man på InterNettet typisk vil have lokal forbindelse, og da al videre surfen ud på nettet foregår fra udbyderens maskine og på faste linjer, vil InterNet taksten typisk være lokaltakst, mens fidobrugerne alt efter bbs'ets placering selv skal holde check med, hvor samtalerne går hen og hvad samtaleprisen bliver ...
Og hermed er vi over i den omvendte verden, at dagens FidoNet bl.a. kan bruge InterNettet til reklame.
Det er dog ikke primært formålet med nedenstående tekst. Men omtalen af Fido kommer her, fordi nettet og dets funktioner for det første er underkendt af medierne og for det andet, at de mange, der ikke er de store surfere, men gerne vil have adgang til danske konferencer (newsgrupper) og email, godt kan få bedre funktioner til billigere penge via fidonettet end www. De tidligere problemer med post (E-mail) mellem de forskellige netværker som fx FidoNet, InterNet og CompuServe er et overstået kapitel og altså ingen hindring!
Tre af de ledende danske fidosysop's har stukket hoderne sammen og brygget et velskrevet dokument sammen om fidonettet med information for kommende online brugere, points og sysops. Godt nok lidt tørt, men velskrevet og pænt sat op. Det ligger endnu ikke på InterNettet, men kan hentes på fidonettet i sin fulde udstrækning fx. på The_Source bbs på tlf. 36 30 55 33. (For ikke-bbs brugere: Det kan ikke gøres med en WWW-browser, men med programmer for bbs'er som fx.det dosbaserede kommunikationsprogram Terminate, der følger med mange modem eller kan hentes på www, eller Windowsprogrammet NetTerm - det findes rigtig mange, som er rimeligt lette at finde og at bruge). Men herfra et lille pluk fra:
19/11/96
Dette dokument omhandler alle aspekter af FidoNet, set med danske øjne anno 1996. Størrelsen taget i betragtning er det måske ikke længere velegnet til en decideret gennemlæsning. Det anbefales derfor at man springer de afsnit over som man ikke mener at have brug for i første omgang, eller måske bruger det som opslagsværk når man har spørgsmål. Det er ikke et krav at man ved alt hvad der står heri for at kunne være med - faktisk behøver man ikke vide specielt meget om computere, hvis man har en ven til at hjælpe sig igang. Det bliver også nemmere at forstå, når man først er kommet igang, så det hele ikke er så abstrakt.
Hvis du, efter at have læst dette dokument, vil vide mere, kan du kigge på "The World-Wide-Web Fidonet Resource" by Lee Kindness (2:259/7). Det er en hjemme-side på internettet med links til masser af FidoNet-relaterede sider og programmer:
http://www.scms.rgu.ac.uk/students/cs_yr94/lk/fido.html
Hvis du ikke ved hvad internettet er for en fisk, kan du bare læse videre her og senere spørge om det i FidoNet. Folk er generelt flinke og hjælper gerne med alle slags spørgsmål.
FidoNettet blev startet af amerikaneren Tom Jennings i året 1984. Sammen med nogle venner og bekendte til Tom Jennings forsøgte man at sende breve til hinanden via PC'ere. Denne udveksling af breve mellem PC'erne foregik via telefonnettet.
Udviklingen gik hurtigt fra en udveksling af få breve mellem få personer videre til en verdensomspændende brevveksling over landegrænser. Således er idag næsten alle verdens lande repræsenteret i FidoNet's nodeliste (adresse-liste), hvor seneste skud på stammen er nogle af de arabiske lande!
FidoNet er idag 12 år efter stadig et amatør netværk, og omtales som verdens største af slagsen. Der er ingen der nøjagtigt kan vide hvor mange der bruger FidoNet, men der findes idag omkring 33000 noder på verdensplan, dertil kommer points og selvfølgelig online brugere fra de af noderne der har et BBS system kørende i forbindelse med deres FidoNet system. Så der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange brugere!
Copyright (C) 1995-1996 Morten Mertner, Brian Vinberg og Ask Bjørn Hansen.Posten i form af E-Mail imellem de forskellige netværker er næsten værre end normal interkontinental snailmail ...
Indenfor det enkelte net er standarderne fastlagt, men det er muligt at sende fra det net til det andet, hvis procedurerne, som skal sikre, at adresser/navne oversætteskorrekt ved portene mellem netten, følges korrekt.
fornavn.efternavn@px.fxxx.nxxx.zx
= pointnummer først (overspringes for noder) f = nodenummer n = netnummer z = zonenummer og de kvikke ser lynhurtigt, at det er den normale fidoadresse i omvendt rækkefølge. fx. til undertegnede: niels.bjerre@p85.f224.n235.z2 hvilket svarer til Fidoadressen 2:235/224.85
xxxxxx.yyyy@sompuserve.com
hvor xxxxxx.yyyy er den normale Compuserve adresse blot adskilt med . (et punktum) i stedet for , (et komma)
Tilbage til start på dette
kapitelTilbage til index-kapitlet
Fri 27 Sep 96 23.51
By: Yyyyy Yyyyyyyyy To: Xxxxx Xxxx Xxxxxx
Re: Webbrowser...
Torsdag 26. September 1996 kl.02:00 skrev Xxxxx Xxxx til Yyyyy Yyyyyyyyy:
Yy> Jeg er TRÆT af indforstået computerslang, da det meget
tit ikke er specielt sjovt, men
Yy> tværtimod gør tvivlsomt hvilket program folk i det
hele taget skriver om.
Okay, jeg har det lige modsat. Nok skal jeg på arbejde være service-minded og skabe brugervenlige systemer. Men det ændrer bestemt ikke på, at jeg betragter mig selv som en Bastard Operator From Hell, når jeg ikke er på arbejde. En BOFH's fornemmeste opgave er at genere sine brugere så meget som muligt (lusers: can't live with them... and if you shoot 'em, you get a ticket for littering).
Som BOFH sværger jeg til Unix, der er et af de eneste rigtige OS'er (VMS og MVS tæller nok også stadigvæk). Winblows og lignende slam er efter BOFH'ernes mening lavet til lusers (sammenskrivning af users og losers), der for dumme til at kunne betjene en computer. Lusers har derfor brug for noget, som de tror får deres computer til at virke.I virkeligheden er der bare tale om noget ubrugeligt skrammel, der skal holde irriterende lusers væk fra den evigt overbebyrdede BOFH.
En BOFH's værste fjende er chefen, der desværre altid er overbevist om, at Winblows rent faktisk IKKE er en vittighed.
Som BOFH er jeg ret ligeglad med, hvad produkterne egentlig hedder. Hvis jeg vil kalde Netscape for Netrape, så gør jeg det. Og "clickety-click" er lyden af et BOFH-tastatur, der fjerner en irriterende lusers konto, filer eller whatnot. Hvis du vil surfe lidt, kan du eksempelvis kigge forbi et af forbillederne inden for BOFHism i praksis, J. D. Falk, på http://www.cyberNOTHING.org/ (Because NOTHING is cooler just because it's cyber).
Mvh. Xxxxx@zzzzz.zzz)-----------------------------------------------------------------------
Kommentar fra -nb
Ovennævnte hentet fra fidonettets internetkonference, der har emnet løst og fast omkring nettet, og bragt i anonymiseret form, fordi jeg mener at det har interesse for flere at se hvilke mennesker der gemmer sig bag de ofte mere eller mindre navnløse og upersonlige onlinetjenester mm.
Jeg har tilladt mig at at fjerne henvisninger til navn/adresser, da det efter min vurdering udleverer brevskriveren FOR meget - det er da muligt, at der virkelig findes en flok mennesker med den filosofi, men jeg har dog svært ved ikke at trække en smule på smilebåndet over de logiske og overbevisende argumentation som fx. at han kun er BOF'er udenfor arbejdstid, men samtidig konstant taler om sine brugere og BOF-holdninger udelukkende i forbindelsen med , hvad der må være arbejde ?!
Ok, det er sikkert afkortet en del fra originalen, som jeg håber, er mere velbegrundet, selvom der løber et stille gys ned ad ryggen på mig ved taken om muligheden!
-nbIndlæg er velkomne !
Tilbage til start på dette
kapitelTilbage til index-kapitlet
kapitlet med credits (anerkendelse) til bbs'er/sysop'er er nu efter forvarslet i sidste nummer endeligt gledet ud af bladet. Hvis programmer hentet på bbs bliver anmeldt, vil der blive angivet kilde direkte i anmeldelsen.
Tilbage til start på dette
kapitelTilbage til index-kapitlet
Registrering Vil du selv registrere et shareware/freeware-program, er det bedst at se den til programmet medfølgende dokumentation for priser og de forskellige muligheder for brug/registrering.
Alt efter dine egne faciliteter med kontokort (ExpressCard mm.) kan dette ofte være den letteste mulighed; mens internationale postANVISNINGER er den sikreste, da du har kvittering, og beløbet udbetales direkte til autor i hans egen valuta - og du undgår udenlandske (ofte vildt overdrevne) vekselgebyrer. Udgiften til porto & veksling for postanvisningen er omkring 50.00 dkr lidt afhængigt af, om den er til Europa eller oversøisk!
Bryder du dig ikke om P&T, eller skal du sende til et af de forholdsvis få lande, som P&T ikke kan/vil sende penge til (fx. Australien), er det dog muligt at få din bank til at sende registreringsgebyr på check direkte (eller via dig selv) til autor ligeledes i hans egen valuta. Lad være med at sende en check på dkr eller anden - for ham - udenlandsk valuta, da vekselgebyrer ofter ligger på, hvad der svarer til mellem 50 og 100 dkr ... og autorerne vil typisk trække det fra fra det indbetalte beløb :-(
Hvis din version af programmet ikke er helt nyt, så er det en ide enten at ringe til autor om aktuelle priser/versioner eller at sende et postkort eller E-mail med forespørgsel om samme! (også af den grund, at autor kan være flyttet, være død!, have solgt programmet, trukket det tilbage eller ændret priser mm ...
De fleste danske autorer tager imod registreringer direkte pr. check
eller
giro osv.
Nogle danske autorer angiver kun pris i US$ - omregn i
sådanne
tilfælde selv efter gældende dagskurs til danske kr.
Tilbage til start på dette
kapitelTilbage til index-kapitlet
De otte regler er en fast gentagelse i ShareWare-Bladet, idet der efter redaktørens skøn altid er begyndere udi den ædle kunst at behandle ShareWare, som har brug for disse gode råd ...
Udskriv siden og opbevar den i nærheden af din computer indtil
du er fortrolig med processerne!
Disse
trin er grundlæggende for brugen af shareware!
Vi vil se på
hvert
skridt mere detaljeret om et øjeblik ...
Kilde: PC Learn 5.4dk - Seattle Photographic Society / Jim Hood
Tilbage til start på dette
kapitelTilbage til index-kapitlet
ShareWare-Bladet, Copyright 1997, Niels Bjerre.